Kritisk sygdom

Grønt blad med vanddråber i makroperspektiv

Med en forsikring ved visse kritiske sygdomme er du sikret en sum penge, hvis du får en af de sygdomme, der er omfattet af forsikringen.

Pengene kan ikke nødvendigvis ændre sygdomsforløbet, men de kan hjælpe til at betale for særlige behandlinger, speciel indretning af hjemmet, rejser med mere.

Dækning og udbetaling

Dækningen udgør 100.000 kr., der udbetales uden nogen form for afgift. Her er et udpluk af, hvilke sygdomme der er omfattet af forsikringen:

  • visse ondartede kræftformer
  • blodprop i hjertet
  • bypass-operation eller ballonoperation i hjertet
  • hjerneblødning
  • dissemineret sklerose

Du er fortsat dækket af forsikringen, selvom du allerede måtte have fået udbetalt forsikringssummen én gang. Fornyet udbetaling kan finde sted forudsat at:

  • der er forløbet 6 måneder mellem diagnosetidspunkterne
  • den efterfølgende diagnosetype ikke falder ind under diagnosetyper, der tidligere er sket udbetaling for.

Oprettelse og præmie

Du kan oprette en forsikring ved visse kritiske sygdomme, hvis du er mellem 18-54 år, og hvis du kan give tilfredsstillende helbredsoplysninger. Du er dækket med den fulde sum til udgangen af det år, hvor du fylder 67 år. Forsikringen kan kun oprettes som tillæg til Gruppelivsforsikring og Restgældsforsikring. Den årlige betaling på en forsikring ved visse kritiske sygdomme er 905 kr. i 2017 (prisen reguleres en gang årligt).

Forsikringsbetingelser - de nøjagtige regler

De nøjagtige regler for forsikringen, samt undtagelse for dækning, fremgår af forsikringsbetingelserne for forsikring ved visse kritiske sygdomme. 

Se forsikringsbetingelserne

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.