Sådan påvirker det økonomien, når du får et barn

Økonomien påvirkes når man får et barn - se Jeppes historie

En baby betyder et helt nyt liv og helt nye udgifter. Læs her, hvordan Jeppe og Mai har justeret deres forbrug, og få overblik over, hvad et barn, barsel, børneopsparing og børnepenge betyder for din økonomi. 

Når familien forøges, kan det vende op og ned på tilværelsen. Udover en ny hverdag medfører det også nye udgifter, der påvirker den daglige økonomi. 

Det ved Jeppe Borre, der til daglig er seniorøkonom i Nykredit, alt om. Han blev for nylig far for første gang – og det kan mærkes på budgettet.

- Jeg har altid drømt om at stifte familie, og når man så lige pludselig står der med en lille baby, opdager man, hvor fantastisk en oplevelse, det er at blive forældre. Mens man går der i sin babyboble, skal man lige pludselig til at forholde sig til en ny økonomisk virkelighed, siger Jeppe, der bor i en toværelses lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter sammen med sin kæreste Mai og deres datter Agnes på 8,5 måneder.

- Bare sådan noget som bleer er jo en udgift i sig selv, tilføjer han.

mwodYf3g_7w

Hvad koster det at få et barn?

Ifølge beregninger koster et barn cirka 1 million kroner indtil de fylder 18 år. Husholdning, institutionspladser, boligudgifter og fritidsaktiviteter er bare nogle af de udgifter, som følger med et barn. 

For Jeppe og Mai har det indtil videre kostet godt 10.000 kroner i babyudstyr, mens nye behov løbende melder sig. Samtidig betyder barselsorlov, at parret får en lavere indkomst i den periode, de ikke arbejder.

- Min kæreste holder barsel i ni en halv måned, og jeg holder barsel i tre måneder. Det betyder en periode med barselsdagpenge – og det kommer selvfølgelig til at påvirke vores økonomi, konstaterer Jeppe.

Et barn ændrer forbruget

På grund af de mange nye udgifter har parret justeret deres forbrug. De har blandt andet prioriteret at holde deres månedlige udgifter lave ved for eksempel at bo et billigt sted.

- Man kan godt komme til at dagdrømme om mere plads og en have, men vi vil hellere leve lidt skrabet boligmæssigt og bo i en lille lejlighed frem for at købe et dyrt hus og leve på grænsen til, hvad vores økonomi kan bære, forklarer Jeppe og fortsætter: 

- Vi har lave, faste udgifter, og kan selv påvirke de øvrige udgifter rigtig meget ved for eksempel at købe meget af babyudstyret brugt, gå mindre på restaurant og mødes hjemme hos venner i stedet, fortæller Jeppe om parrets prioriteringer.

Boligdrømme med en baby

Udover lejligheden i Nordvest har Jeppe og Mai en kolonihave lidt udenfor København, som parret har købt for at få dækket behovet for at få have og græs under fødderne.

- Indtil videre har vores boligbehov ikke ændret sig markant. Vi kan godt være her lige nu, men om fem år, når vores datter skal starte i skole, så bor vi helt sikkert ikke her længere – så bor vi i vores drømmehus i nærheden af, hvor hun skal gå i skole. Det kan jo også være, der kommer flere børn på et tidspunkt, tilføjer Jeppe.

- Spørgsmålet er bare, hvornår vi skal rykke videre, slutter han.

Barselsorlov - sådan er reglerne I Nykredit
livsfaser_kernefortaelling_nykredit

Kom godt videre

familie-foroeges_pernille_nykredit

Pernille overvejer at flytte ud af byen

Flere børnefamilier rykker ud af de større byer, når familien forøges. Mød Pernille, der overvejer at flytte fra København til Køge, og bliv klogere på, om det kan betale sig.

Hvor skal jeg bo?

Når du leder efter ny bolig, er en af de vigtigste beslutninger, hvor den skal ligge. Valget har betydning for din dagligdag og økonomi.

Læg et budget

Læg et budget, og få et overblik over, hvad du har til rådighed hver måned. Det giver færre bekymringer i hverdagen.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.