Aldersopsparing

Ældre par med solbriller på holder om hinanden og har det sjovt

En Aldersopsparing er det rigtige for dig, hvis du gerne vil have mulighed for en engangsudbetaling til fx en ny bolig, en stor rejse eller en bil, når du går på pension.

Med en Aldersopsparing får du:

  • Mulighed for at få udbetalt alle pengene på en gang - i modsætning til andre pensionsordninger
  • Mulighed for at bruge pengene til fx ny bil, ny bolig eller en rejse

Aldersopsparing har afløst den velkendte Kapitalpension

Du kan ikke længere indbetale på din Kapitalpension. I stedet har du mulighed for at ændre din Kapitalpension til en Aldersopsparing. I forbindelse med ændringen, betales afgiften på 40%, som du ellers skulle have betalt på pensionstidspunktet.

KontotypePensionsordning - Aldersopsparing
OprettelsePrivat ordning, hvor du kan oprette ordningen, frem til 10 år efter du har nået din folkepensionsalder.
Indbetaling

Maks. 29.600 kr. (2017). Aldersopsparing kan indgå i en aftale om automatisk overførsel af indbetalinger til Ratepension eller Livslang Pension, når grænsen er nået.

FradragsretIndbetalinger til en Aldersopsparinger kan ikke trækkes fra i skat.
UdbetalingPå en gang eller i flere mindre portioner.
Du kan tidligst få udbetalt din Aldersopsparing fem år før din folkepensionsalder, og den skal senest være udbetalt 10 år efter, du har nået folkepensionsalderen. Er du født i første halvår af 1960 eller tidligere, gælder der særlige regler – se afsnit under dette skema.
Rente og afkast

Hvis du har valgt, at din Aldersopsparing skal investeres, optjener du hvert år et afkast fra investeringen af din ordning. Afkastet kan være både positivt og negativt. 
Læs mere om dine muligheder for investering 

Bliver din opsparing ikke investeret, modtager du en årlig rente.

Særlige regler for udbetaling

Er du født i første halvår 1960 eller tidligere, kan du få udbetalt din aldersopsparing lidt tidligere end andre. I skemaet her kan du se, hvornår du kan få udbetalt opsparingen:

Fødselsår:Aldersopsparing kan hæves om:
1958 eller tidligere60-årig
1959 - 1. halvår60½-årig
1959 - 2. halvår61-årig
1960 - 1. halvår61½-årig
1960 - 2. halvår62-årig
1961 eller senereFem år før folkepensionsalderen

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.