Sådan får du mere tid i hverdagen

Når hverdagen ruller, og arbejds- og familieliv skal gå op i en højere enhed, drømmer mange om mere tid, men tror ofte, at det ikke er muligt. Et kig på økonomien kan dog gøre drømmen om mere tid til virkelighed. 

Tid er blevet et luksusgode, og vi drømmer tit om alt det, vi ville gøre, hvis vi havde mere tid. Men tid og penge har også betydning for, hvordan vi får vores familieliv til at fungere, og især børnefamilierne drømmer om mere samvær med børnene. 41 procent ville lade den ene forælder gå hjemme med børnene, mens de er små, hvis de havde råd. 

- Mange børnefamilier er plaget af dårlig samvittighed. Man vil gerne hente børnene tidligt, være mere sammen med dem, og have overskud til at være gode forældre”, siger Jeppe Borre, der er seniorøkonom i Nykredit og selv familiefar med en datter på halvandet år. Han fortsætter:

- Men du kan faktisk nemt købe dig til mere tid. Alle medaljer har dog som bekendt en bagside, og typisk vil det medføre, at du får en midlertidig indkomstnedgang, så det skal du være indstillet på.

BIL, ORLOV ELLER NEDSAT TID?

Ofte kræver det penge, at få mere tid. Det kan fx være ved at købe en ekstra bil, så du sparer tid på transport, men du kan eksempelvis også købe dig til en periode med orlov eller til at gå ned i tid på dit arbejde. 

- Når man som rådgiver skal finde mere tid i budgettet, handler det først og fremmest om at se, hvordan man kan frigive midler, der kan konverteres til mere tid. Eksempelvis se på mulighederne for at finansiere et konkret ønske om en bil ved at sætte boligen i spil, siger Jeppe Borre. Han kommer med disse bud på, hvordan du for eksempel kan købe tid med en bil, orlov eller ved at gå ned i tid på arbejdet.

Ny bil kan mindske transporttid

Kan en bil gøre familielivet lettere, er det oplagt at se på et tillægslån, hvis du har friværdi i boligen. Din bolig kan belånes op til 80 procent, men er din bolig for eksempel kun belånt op til eksempelvis 50 eller 60 procent, har du mulighed for at få et tillægslån, så du belåner din bolig op til de 80 procent. Dermed sættes boligen i spil for at kunne opnå et ønske, som gavner hele familien.
Se, hvordan du bringer din friværdi i spil

Orlov giver mere tid, men mindre indtægt

Orlov fra arbejdet betyder indkomstnedgang i en periode. En orlov vil typisk være et afgrænset tidsrum, så det er muligt at lægge en økonomisk plan for, hvordan det præcist skal håndteres. Det kan for eksempel være ved at tage et tillægslån i boligen eller midlertidig afdragsfrihed, hvis du har mulighed for det. Når du vælger et tillægslån, er der jo tale om, at du får udbetalt dine egne penge, og at du dermed aktiverer en del af din formue i boligen for at få mere tid.

Gå ned i tid

Går man ned i tid på arbejde, er der tale om en indkomstnedgang, der formentlig strækker sig over en længere periode end orloven. Man kan overveje afdragsfrihed på realkreditlånet, så du får flere penge mellem hænderne i den periode, hvor indkomsten er lavere. Inden du anvender denne løsning, er det vigtigt at set det som en del af en større planlægning, da afdragsfriheden får en ende, og at du efterfølgende har samme restgæld i boligen, som nu skal betales tilbage over kortere tid. Når den afdragsfrie periode udløber, er ydelsen derfor alt andet lige også højere, end inden du begyndte med afdragsfrihed på lånet.

Samtidig skal du også overveje, hvad færre timer på arbejdet får af betydning for din pension. Det skal naturligvis sammenholdes med det aktuelle og fremtidige husholdningsbudget, fx at indkomstnedgangen som følge af færre timer på arbejdet også får en ende, når børnene er blevet lidt ældre, og arbejdstimerne kan skrues op igen.
Beregn omlægning af lån

Kom godt videre

Grå gammeldags bil ses oppe fra

Købe bil

Uanset om du drømmer om en ny eller brugt bil, er første skridt på vejen at få overblik over, hvordan du kan finansiere den. Tag os med på råd.

Læg et budget

Læg et budget, og få et overblik over, hvad du har til rådighed hver måned. Det giver færre bekymringer i hverdagen.

OpsparingsKonto

Med en OpsparingsKonto kan du spare op til lige det, du drømmer om. Du bestemmer selv, hvor mange pengen du vil sætte ind på kontoen.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.