Risikomærkning af lån

Både står i horisonten på stranden ved solnedgang

Risikomærkning af lån gør det nemmere for dig at vurdere, hvilken risiko der er ved det lån, du har eller gerne vil have.

Alle udbydere af lån og kreditter i fast ejendom til boligejere, andelsboligforeninger og andelshavere skal oplyse om risikoen ved forskellige lånetyper.

Hvad betyder farverne - grøn, gul og rød?

Lånet/kreditten mærkes med grønt, gult eller rødt ud fra risikoen for ændring i ydelsen, ændring i indfrielsesbeløbet og lånet/kredittens kompleksitet.

Grønt

… når lånet/kreditten i hele løbetiden afdrages løbende og er fast forrentet eller variabelt forrentet med renteloft.

Gult

… når lånet/kreditten er variabelt forrentet eller afdragsfri i hele eller dele af løbetiden.

Rødt

… når lånet/kreditten udbydes som en pakke bestående af et lån og et finansielt instrument (dog ikke en fastkursaftale eller kurskontrakt)

…når lånet optages i en anden valuta end DKK og EUR, eller

…når lånet ikke kan indfris til kurs 105 eller derunder efter 9 år eller senere.

Se risikomærkning af de enkelte lån og læs mere om risikomærkning

Fakta om risikomærkning

Alle banker og finansielle virksomheder skal fremover oplyse om risikoen ved forskellige låntyper i forbindelse med rådgivning om:

  • optagelse af lån med pant i fast ejendom til privatkunder eller andelsboligforeninger.

  • optagelse af lån med pant i en andel i en andelsboligforening.

Få rådgivning hos Nykredit

Farverne viser de overordnede risiko- og produktbetragtninger, men erstatter ikke rådgivning. Nykredit anbefaler, at du altid søger rådgivning, inden du tager stilling til hvilket lån, du gerne vil have.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.